|
Særdeles velbeliggende og velfungerende 1 - plans parcelhus. Boligen, der er bygget i hvide sten og med bølgeeternittag, består af vinkelentre med garderobe- og skabsplads, opholdsstue med brændeovn og udgang til stor dejlig udestue, køkken med spiseplads, soveværelse med indbyggede skabe, tre børneværelser - alle med skabsplads, badeværelse med kar, bruseniche og gulvvarme, gæstetoilet med bruseniche samt bryggers med klinkegulv og skabsplads. Fremtræder såvel inde som ude i rigtig god stand - flot tilstandsrapport! Endvidere 58 kvm. stor dobbelt muret carport med isoleret hobbyrum samt 32 kvm. udhus⁄redskabsrum⁄brændely bygget i træ. Velanlagt indhegnet sydvestvendt have med bl.a. græs, bede og vandmiljø. Flisebelagt indkørsel og indgang. Roligt udbygget boligområde - bekvemt beliggende i forhold til bl.a. daginstitutioner, skole og øvrige faciliteter - herunder få minutters gang til skov. Rigtig gode rammer for en aktiv og livsnydende familie. |
|
|