De skrå vægge skaber rammen for denne særdeles hyggelige 2-værelses andelslejlighed, som ligger ugeneret på øverste etage. Fra lejlighedens to altaner kan man se til de attraktive områder, der omkranser Utterslev Mose. Derudover er der fra adressen kort afstand til alle indkøbsmuligheder, og centrum af København nås på kun ca. 20 min. afhængigt af, om man benytter cyklen eller en af de mange buslinjer fra Frederikssundsvej. Alle lejlighedens kvadratmeter er veludnyttet (i soveværelset er der f.eks. plads til kontorplads m.m.), og lejligheden fremstår generelt i fin stand med bl.a. flotte lyse trægulve og nyere køkken fra 2004. I det fine køkken er der ligeledes vaskemaskine. Derudover hører der privat kælderrum til lejligheden, og der er mulighed for at benytte cykelkælderen og gårdhaven, hvor man kan bruge de opstillede grille om sommeren. |
|
|